Fødevareintolerance og Fødevareallergi

“IBS deler symptomer med andre gastrointestinale tilstande og kan nogle gange forveksles med en vifte af andre sygdomme og lidelser, inklusive intolerance overfor bestemte fødevarer, fødevareallergi, irritabel tarmsygdom (IBD), cøliaki, glutenallergi, angst, depression og endda mave- eller tarmkræft.

Klinikere ved hvordan man giver den rette diagnose, og det er vigtigt at få den rette diagnose for at starte den rette behandling. Selv hvis svære lidelser deler flere symptomer, såsom smerter, oppustethed, diarré, kvalme, hovedpine og forstoppelse, så er der typisk andrkliniske tegn der kan bruges til at skelne mellem f.eks. inflammation og andre fysiske tegn.

IBS-patienter bliver typisk velinformerede når det gælder gastrointestional patologi, men IBS bør diagnosticeres af en læge. Du kan finde en opsummering af fødevareintolerancer og fødevareallergier der kan have ligheder med IBS nedenunder.

Fødevareintolerance og fødevareallergi

Der dukker flere og flere dyre produkter op på hylderne i supermarkedet til folk med forskellige fødevareallergier eller -intolerancer. Her er en opsummering af de mest almindelige former for fødevareallegier og -intolerancer, hvordan de adskiller sig, og hvordan de kan påvirke maven og tarmene gennem f.eks. mavesmerter, oppustet mave og lignende.

Ca. 5-10% af verdens befolkning, inklusive børn og voksne, menes at lide af en form af allergi eller ikke-allergisk hypersensitvitet overfor visse madvarer. Madvarer der oftest forårsager allergi eller intolerance inkluderer mælk, fisk, skaldyr, æg, bælgfrugter (f.eks. jordnødder og soja), nødder, frø og hvede.

Allergier

En allergi er en uønsket immunreaktion. Vores immunsystemer, som beskytter os mod sygdomsfremkaldende bakterier, virusser og andre ting begynder pludselig at reagere stærkt imod harmløse substanser. Disse reaktioner kaldes allergier (allergi-forårsagende substanser). Allergier kan typisk inddeles i to grupper – lgE-medierede og ikke-lgE-medierede allergier.

lgE-medieret allergi

lgE-medieret allergi, som er den mest almindelige form for fødevareallergi, skaber en omgående reaktion der vare mellem få sekunder og flere timer. I en lgE-medieret allergi, danner og samler kroppen komponenter i immunforsvaret, kendt som lgE-antistoffer, mod ingredienser der findes i mad, som kroppen ikke kan tolerere.

For eksempel, i tilfælde af en jordnøddeallergi vil lgE-antistoffer dannes mod allergener i jordnødder, og i tilfælde af en æggeallergi, dannes der lgE-antistoffer mod proteiner i ægget. Tilstedeværelsen af disse antistoffer i blodet kan føre til en hurtig og kraftfuld reaktion i blodkarrene, f.eks. i øjnene, næsen, halsen, luftrøret eller den gastrointestinale trakt. Reaktionen er ofte hurtig og allergenet forårsager vævet til at blive irriteret og hævet.

Ikke-lgE-medieret allergi

Hos ikke-lgE-medieret allergi, reagerer vores immunforsvar uden at producere disse antistoffer.

Allergener

Allergenet kan være alt der cirkulerer i luften omkring os, såsom pollen, pelsallergi og støvallergi. Men kroppen kan også reagere stærkt på ingredienser, såsom proteiner, der er en naturlig del af vores kost, og forårsager det vi kalder en fødevareallergi.

Visse almindelige fødevareallergier er nøddeallergier, fisk, skaldyrsallergi og æggeallergi. Disse kan forårsage skader eller være livstruende. Symptomer på fødevareallergi opstår omgående efter et måltid, men de kan også dukke op efter få timer eller dage. Det kan især tage længere tid i ikke-lgE-medierede allergiske reaktioner.

Årsager

Det vides ikke præcist hvorfor visse mennesker lider af allergier mens andre ikke gør. De rer dog mange gange en chance for, at folk kan arve og udvikle allergier fra deres patienter. Allergier kan opstå i alle aldre, selvom det er mere normalt at de opstår tidligt i livet.

Nogle gange kan fødevareallergier endda forsvinde med alderen. Visse allergier, såsom jordnøddeallergi og allergi mod skalddyr, der typisk dukker op senere i livet, forsvinder sjældent.

Fødevareintolerence (anden ikke-allergisk hypersensitivitet)

I tilfælde af en ikke-allergisk hypersensitivitet eller fødevareintolerance opstår der ingen respons fra kroppens immunsystem. I stedet forårsager en ingrediens i kosten problemet på andre måder, f.eks. i tilfælde af laktoseintolerance, hvor kroppen ikke kan nedbryde laktose fuldstændig, medfører det lokalt ubehag i fordøjelsessystemet. Det kan også være, at kosten indeholder ingredienser der giver direkte reaktioner der ligner dem man kan få ved allergi. For eksempel kan histaminer, der også udløses i en allergisk reaktion, komme fra indtagelse af bestemte madcarer, såsom ost, makrel, tun og rødvin. Andre ingredienser der kan foråsage hypersensitive reaktioner er acetylsalicylsyre, benzoesyre, azofarvestoffer, sulfitter og antioxidanter.

Symptomer

De mest almindelige symptomer på en allergisk eller ikke-allergisk hypersensitiv reaktion kommer fra den gastrointestinale trakt (kvalme, mavesmerter, diarré. Små børn: Kolik og opkast), huden (udslæt, eksem) eller luftvejene (astma, hoste, slim, løbende næse). Kløe om munden, hævelse (læber og hals) og løbende øjen er også almindeligt. Anafylaktisk (allergisk) chok er sjældent men en livstruende tilstand der kan påvirke folk med allergier. Anafylaktisk chok kræver omgående lægetilsyn og behandling.

Nedenunder har vi samlet nogle eksempler på forskellige fødevareallergier og -intolerancer.

Laktoseintolerance

Laktoseintolerance, også kaldet laktasemangel, er den manglende evne til at fordøje laktose, som er en sukkerart der findes i mælk og, i en mindre grad, mejeriprodukter.

Som nævnt ovenover, er laktoseintolerance ikke det samme som allergi overfor komælk. Det er den manglende evne til at producere enzymet laktase, der nedbryder laktose. Hvis laktose ikke nedbrydes, kan det være en energikilde for bakterier i tarmene, som kan hjælpe med at nedbryde laktosen men også potentialt forårsage problemer, såsom tarmluft.

Alle pattedyr stopper med at producere laktase og bliver laktoseintolerante når de skifter fra modermælk til almindelig kost. Os mennesker har dog udviklet os til at have det der kaldes laktasebevarelse og fortsætter med at producere laktase som voksne.

Når det er sagt, så er vi alle i større eller mindre grad laktoseintolerante. Vi har alle en grænse på hvor meget laktose vi kan nedbryde, og afhængig af vores gener og kost, kan vi enten nedbryde og tolerere meget eller lidt laktose. I Danmark er vi typisk ret tolerante overfor laktose. Men i mange dele af verden, især i Afrika og Asien, kan folk ikke tåle at drikke meget mælk da de mangler enzymet laktase.

En person der er laktoseintolerant skal begrænse deres indtagelse af normal mælk, fløde og andre mælkeprodukter til en vis grad. Heldigvis har vores supermarkeder nu laktosefrie produkter der kan indtages af laktoseintolerante. Hvis man helt ekskluderer laktose kan det resultere i endnu mere intolerance, så det anbefales typisk at finde ud af hvor meget du kan tolerere og begrænse, men ikke ekskludere, laktose.

Hypersensitvitet overfor frugt og grøntsager

Forskellige frugter, bær og grøntsager kan nogle gange forårsage hypersensitive reaktioner såsom kløe i halsen, om munden og nældefeber. Det er almindelig for folk, der f.eks. lider af allergi overfor birkepollen, at reagere på rå æbler og stenfrugter (frugter hvor der kun er ét frø inde i frugten, såsom kirsebær, fersken og blomme).

Vidste du at…

Madvarer der indeholder enhver af følgende ingredienser (som kan være allergene) skal skrives på emballagen? (Typisk i fed skrift på ingredienslisten, bemærk dog at lovgivningen varierer fra land til land).

Jordnødder, nødder (cashew, hasselnødder, macadamianødder, pistachie, mandel, brasilianske nødder, pecan og valnød), lupin, bløddyr (blæksprutte, snegle, osv.), krebs, fisk, mælk, selleri, sennep, sesamfrø, sojabønner, kornsorter med gluten, æg og svovldioxid og sulfitter (ved 10 mg/kg eller mere sulfit i produktet)

Er du allergiker? Så husk altid at læse ingredienslisten omhyggeligt, selv på produkter du normalt køber, da indholdet kan have ændret sig.