PI-IBS

En undergruppe af IBS-patienter har symptomer der begyndte pludseligt efter en gastroenteritis forårsaget af bakterier – en bakterieinfektion i maven/tarmene. En ud af ti patienter med bakteriel gastroenteritis kom sig ikke helt efter den første sygdom og udviklede tilbagevendende IBS-symptomer såsom smerter, oppustning og diarré/forstoppelse, især hvis den første sygdom havde lang varighed og var omfattende.

Denne form for IBS kaldes PI-IBS (IBS efter smitte) og blev først opdaget da soldater kom hjem fra Anden Verdenskrig. Tarmproblemerne de oplevede blev først relateret til stress men på samme tid var der mange af soldaterne der led af bakteriel dysenteri.

I dag ved vi, at mange batkerielle infektioner (Campylobacter, Salmonella og Shigella) kan forårsage IBS uden en stressende oplevelse. Disse bakterielle infektioner forårsages typisk ved at indtage forurenet mad eller drikkevarer. De kan også spredes ved kontakt med smittede mennesker og dyr. Mange folk som rejser i lande med dårlige vand- og kloakforhold, eller dårlig håndtering af mad (dårligt tilberedt eller undertilberedt mad) oplever rejsediarré. Hvis diarréen er vedvarende, omfattende og forårsages af en bakteriel infektion, kunne det forårsage PI-IBS bagefter.

IBS med fremherskende diarré (IBS-D) eller blandet (IBS-M) underkategori (skifter mellem diarré og forstoppelse) er mere almindelige blandt PI-IBS-patienter sammenlignet med IBS med fremherskende forstoppelse (IBS-C).

Hvorfor visse mennesker udvikler PI-IBS er ikke helt forstået, men immunforsvaret i den gastrointestinale trakt er involeret. Tarmfunktionen afhænger af koordinering med milliarder af “”gode”” bakterier i vores tarme og på samme tid skal vores immunforsvar kunne identificere skadelige bakterier samt starte eller fjerne reaktioner, såsom inflammation. Alder, gener og typen af bakterieinfektion er vigtigt når man udvikler PI-IBS.

I dag behandles PI-IBS på samme måde som andre former for IBS. De gode nyheder er, at selvom IBS er en kronisk lidelse så vil ca. 50% af patienter med PI-IBS blive raske indenfor et par år uden nogen specifik behandling.

> 25% af afføringsmønstre med BSFS 1 eller 2 og <25% af afføringsmønstre med BSFS 6 eller 7.

Alternativ for epidemiologi eller klinisk praksis: Patient rapporterer at unormale tarmmønstre er typisk forstoppelse (som type 1 eller 2 i BSFS).

> 25% af afføringsmønstre med BSFS 6 eller 7 og <25% af afføringsmønstre med BSFS 1 eller 2.
Alternativ for epidemiologi eller klinisk praksis: Patient rapporterer at unormale tarmmønstre er typisk diarré (som type 6 eller 7 i BSFS).”

>25% af afføringsmønstre med BSFS 1 eller 2 og >25% af afføringsmønstre med BSFS 6 eller 7.

Alternativ for epidemiologi eller klinisk praksis: Patient rapporterer om unormale afføringsmønstre der typisk er både forstoppelse og diarré (mere end en fjerdedel af alle unormale afføringsmønstre var forstoppelse og mere end en fjerdedel var diarré, ved brug af BSFS.”

Patienter der opfylder diagnostiske krav for IBS men hvis afføringsmønstre ikke kan kategoriseres i 1 af de 3 ovenstående grupper bør kategories med IBS uklassificeret.